EU åbner for våben til terrorister i Syrien

En gruppe terrorister i Syrien. Til venstre med en Steyr AUG (5.56mm) fra Østrig.
En gruppe terrorister i Syrien. Til venstre med en Steyr AUG (5.56mm) fra Østrig.

I nat blev EU-landene i Bruxelles enige om at ophæve embargoen for våben til militser i Syrien. Sanktionerne for bl.a. medicin, landbrug og infrastruktur blev derimod forlænget. Hermed er dødelige våben det eneste EU tillader at bidrage med til konflikten i Syrien.

Det er de gamle kolonimagter Frankrig og Storbritannien der har presset på for at få lempet sanktionerne for våben til hvad de kalder “oprørsbevægelsen” i Syrien. Den britiske udenrigsminister William Hague har snakket ivrigt for at få lempet sanktionerne, men udtalte at Storbritannien ikke selv vil sende våben. Hvorfor er han så interesseret i at få ophævet embargoen?

Danmarks regering fulgte som altid sine storeuropæiske herskere og udenrigsminister Villy Søvndal lagde på intet tidspunkt op til at Danmark skulle skille sig ud med en selvstændig og måske lidt fredeligere holdning, men stemte konsekvent og uden kritik efter Frankrig og Storbritanniens forslag om ophævelse af våbenembargoen. Lande som Sverige, Finland, Tjekkiet, Østrig og Holland viste noget mere mod og protesterede mod at fjerne våben-embargoen.

Enhedslisten er imod
Christian Juhl, der er udenrigsordfører for Enhedslisten, er den eneste i Folketinget der har fordømt ophævelsen af våbensanktionerne:

Det er særdeles problematisk, at det ikke lykkedes at opretholde EU’s våbenembargo. Det vil betyde, at der er risiko for en optrapning af krigen, når forskellige grupper får flere og mere avancerede våben. Rresultatet vil uden tvivl blive endnu flere civile ofre. Løsningen på krigen i Syrien er politisk, ikke militær. Derfor skal alle kræfter sættes ind for at realisere planerne om en fredskonference.

Christian Juhl, udenrigsordfører for Enhedslisten.

Rusland fordømmer
Den russiske vice-udenrigsminister Sergey Ryabkov har fordømt EU’s ophævelse af våbenembargoen for Syrien, der giver EU-lande mulighed for at sende våben til illegale bevæbnede militser i Syrien. Han udtalte at det undergraver den politiske fredskonference som Rusland og USA arbejder på at arrangere, hvor det er planen, at alle parter i konflikten skal møde hinanden. Han bemærker i øvrigt dobbeltmoralen i at EU beskylder Rusland for samme, ved at Rusland bl.a. leverer jord-til-luftforsvarssystemet S-300 til Syrien, imens EU selv ophæver deres våben-embargo med henblik på at bevæbne de illegale militser, skrev RT i dag.

Terrorgruppen Jabhat al-Nusra, der har erklæret troskab til al-Qaeda, har nydt godt af vestlige våbenleverancer. Her med en amerikansk M4.
Terrorgruppen Jabhat al-Nusra i Syrien, der har erklæret troskab til al-Qaeda, har nydt godt af de vestlige våbenleverancer. Her med en amerikansk M4.
Begravelsen af 26-årige Yara Abbas, der blev myrdet i Qusair i går af terrorister fra den såkaldte "oprørsbevægelse". Disse kan nu modtage våben fra EU.
Begravelsen af 26-årige Yara Abbas, der blev myrdet i går af en snigskytte fra den såkaldte “oprørsbevægelse” i Qusair. Disse kan nu modtage våben fra EU med den danske regerings velsignelse, bl.a. til at snigmyrde kvinder på gaden.

Læs også:
Amerikanske våben i Syrien
Frankrig smugler millioner af euro til FSA
Danske fundamentalister ville sende våben til Syrien