Amerikansk provokation uden militær betydning

Omkring 100 missiler blev i nat og tidligt i morges affyret mod Syrien fra terroraksen USA, Storbritannien og Frankrig. Det er en fordobling af antallet der blev affyret i april 2017, et angreb der havde absolut ingen militær effekt.

Mange af nattens mål omkring Damaskus var civile og mere eller mindre tilfældige, men præsidentpaladset der har en størrelse der ikke ligefrem er til at overse, har aldrig stået flottere.

USA melder allerede tidligt lørdag morgen, at der ikke vil komme flere knaldperler og lerduer, der ellers har været ganske god træning for syrisk antiluftskyts den time, det varede.

Det er sødt at se, at også USA, Frankrig og Storbritannien er begyndt at indføre den nye israelske taktik med, ikke at overflyve målene i Syrien med bemandede fly, men i stedet sende krydsermissiler. Et tiltag indført efter, at Israel blev et F-16 fly fattigere i februar.

Læs også: Israel tør ikke overflyve Syrien

Er det amerikansk og britisk indenrigspolitik? Er det desperation? Vil man ydmyge Obama?
Vi aner det ikke. Det har ikke noget med Syrien at gøre, i hvert fald.

Den eneste synlige effekt angrebet har haft er, at blodtørstige Haifaa Awad og MSM pludselig er blevet helt vilde med Trump. Det er meget sjovt og ynkeligt at se.

Om der vil komme flere “kemiske angreb” kan hverken Rusland eller Assad nok love noget om. Det er USA, Frankrig og Storbritannien, der har styr på den slags.

Når de som Israel ikke vil sende bemandede lerduer, må man lege med det, man får.

Syrisk SAM destruerer amerikansk Tomahawk-krydsermissil i luften over Damaskus i nat:

Præsident Assad møder ind på kontoret i Damaskus lørdag morgen:

For undermennesket, jødesvin Herbert Pundik behøver bomber slet ikke være taktiske. Det er et moralsk, nærmest himmelsk Bibel-agtig anliggende, at bombe arabiske lande.

Al-mawt li Israel