Stort NATO-opbrud på vej i Syrien

Budskabet er ikke til tage fejl af: USA kan rende og hoppe i Syrien.

 

Den såkaldte “Frie Syriske Hær” findes efterhånden ikke noget andet sted end på Haifaa Awads Facebookopdateringer og i Anders Jerichows jødeartikler på Politiken. Det har været en militær omstændighed i mange år, som amerikanerne for længst de facto har erkendt.

Deres eneste håb for at bevare nogen indflydelse i området, har de seneste år været kurdiske terrorister, som de har støttet massivt. De kan stadig godt finde på at kalde dem for demokratiske syriske hære og lignende. YPG, SDF og meget andet. Alle dæknavne for terrorbevægelsen PKK.

Læs også: Er den kurdiske front ved at åbne sig?

I forlængelse af den analyse fra 1. december, kan vi nu konkludere, at situationen spidser til. Erdogan vil med NATO’s næststørste militær angribe de kurdiske terrorister i grænselandet, der støttes aktivt af NATO’s største militær, USA, der har tusindvis af tropper i blandt dem.

Hvorfor skulle syriske, iranske og russiske tropper dog stille sig op imod NATO-styrker i Syrien, når andre NATO-styrker kan gøre det? Putin og Assad er ikke dumme. De holder sig langt væk med popkorn og slik, finansieret af NATO-Tyrkiets nyindkøbte russiske SAM-sysstemer.

Måske er USA selv uden om det. De ville ikke sælge de fornødne missilsystemer til tyrkerne, men forærer våben til kurderne. Der er intet Putin hellere vil lige nu, end at sælge våben til Erdogan.