Norge viser vejen: Terrorist anholdt efter Syrien-tur

En 22-årig islamist fra Norge er blevet anholdt, efter at han kom tilbage fra Syrien, fordi han var blevet såret. Vi troede ellers, de gerne ville dø. Trækker det mon en jomfru fra?

En 22-årig pakistansk islamist blev sidste fredag anholdt i Gardermoen-lufthavnen ved Oslo, efter at have været i Syrien og begå terror for terrorgruppen ISIL, skriver Dagbladet.no idag.

I Norge er manden tilknyttet den islamistiske gruppe ‘Profetens Ummah‘, der kan sidestilles med ‘Kaldet til Islam’ i Danmark. Kaldet har ligeledes haft flere folk i Syrien.

ISIL er en forkortelse for ‘Islamic State of Iraq and the Levant’, og gruppen kæmper sammen med den rivaliserende gruppe Jabhat al-Nusra om, hvem der er mest loyal over for al-Qaeda.

ISIL er på både Syriens, Iraks og FN’s terrorliste. Den anholdte er sigtet efter norsk terrorlov.

Helt tilbage i oktober 2012 advarede PST om, at jihadister fra Norge kan straffes for terror, hvis de tager til Syrien. PST er Norges svar på danske PET – dog en smule mere aktive.

Dansk politi ligeglad: ISIL terrorister er på fri fod i Danmark
Vi har tidligere skrevet om Ahmed Samsam fra Odense og Özgür Deveci fra Hedehusene, der har været i Ar-Raqqah, Syrien for at kæmpe for ISIL. De er begge tilbage i Danmark nu, hvilket vi både har skrevet om og anmeldt til myndighederne, men intet er sket. Ingenting.

Justitsminister Karen Hækkerup har udtalt, at al-Qaeda terrorister frit kan rejse afsted fra Danmark uden at danske myndigheder kan gribe ind. Derfor har vi stiftet et nyt rejseselskab,
jihadrejser.dk, hvorfra man kan bestille samlede jihad-rejsepakker.

Ahmed Samsam (tv.) og

Ahmed Samsam (tv.) og Özgür Deveci (th.) med ISIL’s fane solidt plantet i baggrunden (Ar-Raqqah, Syrien). Begge er idag tilbage i Danmark og på fri fod.

Kom nu ind i kampen, PET!