PST advarer norske Syrien-krigere

Den norske ekstremist Mohyeldeen Mohammad blev i 2010 anholdt af Politiet for trusler mod et dagblad. Nu er han draget til Syrien for at “kæmpe for demokrati og ytringsfrihed” med FSA.

Politiets sikkerhetstjeneste (PST), som er Norges svar på Danmarks PET, advarer nu norske statsborgere som drager til Syrien mod at deltage i de væbnede kampe mod den syriske regering. De kan straffes for terror, advarer PST.

Det skriver NRK idag.

Afdelingsdirektør i PST, Jan Glent udtaler til VG, at PST er bekymret for om norske ekstremister kommer tilbage fra Syrien som “tikkende bomber”. VG berettede sidste fredag om en norsk statsborger, som var blevet dræbt i kampene i Syrien, efter at være draget af sted fra Norge. I mandags tilsluttede den kendte norske ekstremist Mohyeldeen Mohammad sig ligeledes til oprørerne i Syrien.

“Som vi ser på situationen i Syrien, er det en intern væbnet konflikt. Det er vores vurdering, at norske terrorbestemmelser kan komme til anvendelse for de, som deltager på oprørernes side.”, udtaler Jan Glent, afdelingsdirektør i PST til dagbladet VG.

Han understreger samtidig at norske statsborgere kan straffes for krigsforbrydelser, uanset om de deltager på oprørernes eller regeringens side.

“Danske” Ahmed Samsam i Syrien.

Danske ekstremister i Syrien
Syrienblog kunne i sidste måned berette om den kriminelle narkoforbryder og bandemedlem Ahmed Samsam fra Vollsmose i Danmark, som efter at være blevet løsladt fra Ringe Statsfængsel i maj, nu er draget til Syrien for at begå terrorhandlinger sammen med FSA.

I den forbindelse kontaktede Syrienblog den danske efterretningstjeneste PET, der nægtede at forholde sig til sagen. Det er dog senere kommet frem, at Center for Terror Analyse, som er en del af PET, har været fremme den 9. oktober 2012 og advare danske statsborgere mod at drage til Syrien, for at deltage i de væbnede kampe mod den syriske regering. PET eller CTA udtaler dog intet om, hvorvidt terrorlovene kan blive anvendt mod disse reelle terrorister, som det har været tilfældet med bl.a. en TV-station og en 72-årig pensionist.