Israel angriber igen Syrien
|Israels luftvåben har i nat angrebet militære mål i Jamraya-distriktet i Syriens hovedstad Damaskus. Eksplosionerne var særdeles kraftige og kunne høres overalt i hovedstaden. Over 300 mennesker meldes dræbt, herunder mange civile, skriver RT til morgen.
Den libanesiske tv-kanal Al-Manar påstår, at et israelsk jagerfly er blevet nedskudt af syrisk anti-luftskyts under angrebet, og at to øvrige jagerfly er blevet beskadiget.
SANA udtaler at det nye israelske angreb er et forsøg på at hæve moralen for terrorgrupperne i den islamistiske oprørsbevægelse, som er støttet af Israel og Vesten, og som er yderst presset i kampe mod den syriske regeringshær. Israel nægter indtil videre at forholde sig til noget.
Angrebet i Damaskus kommer kun et døgn efter at israelske jagerfly fredag krænkede libanesisk luftrum og herfra affyrede missiler mod mål inde i Syrien.
USA’s præsident Barack Obama udtalte i den forbindelse, at USA støtter Israels “ret til at forsvare sig selv”. Argumentet er, at Iran via. Syrien transporterer “missiler” og “kemiske våben” til Hizbollah i Libanon. Et så massivt angreb i Damaskus, der er en civil millionby og ikke en grænseby, er derfor ret påfaldende for Israels såkaldte “forsvar”. Iran har fordømt benægtet angrebet.
Den Arabiske Liga, Egypten, Libanon, Tyrkiet, Iran, Indien, Kina, Rusland, Hamas og Hezbollah har fordømt Israels angreb mod Syrien. USA og Storbritannien støtter det.
Det er bestemt ikke første gang, at Israel angriber Syrien. Det skete så sent som i januar, hvor målene var de samme i Jamraya-distriktet. Israel angreb ligeledes Syrien tilbage i 2007, hvor målet var en tom lagerbygning i ørkenen i Deir ez-Zor regionen, som ifølge Israel var en “atomreaktor”, samt i 2003 ved Ain es Saheb, hvor målet angiveligt var “palæstinensiske terrorister”.
Det er værd at bemærke at Hr. Wilkerson selv har regeringserfaring fra Irak-krigen, hvad angår dannelse af myter omkring masseødelæggelsesvåben. En fortid han nu skammer sig over.