Syrien vil aldrig bruge kemiske våben mod sit folk

Syriens regering har meddelt FN at den aldrig vil bruge kemiske våben mod sit eget folk. Tidligere amerikansk general, Lawrence Wilkerson, advarer om at USA vil “gøde jorden for at gribe ind i Syrien” på samme måde som Irak i 2003.

Siden starten af måneden har vi hørt hele den etablerede presse advare om, at Syrien flytter rundt på nogle kemiske våben og at Assad gør sig klar til at bruge dem mod sit eget folk. Det startede da USA’s præsident, Barack Obama, den 3. december advarede om, at det vil få konsekvenser for Syrien, hvis de anvender kemiske våben mod “oprørerne”. Det skrev bl.a. Jyllands-Posten og B.T. den 3. december i en enslydende formulering. Det skete med henvisning til en meddelelse fra Ritzau om et oversat telegram fra Reuters.

Allerede den 9. november 2012 stillede Syriens præsident Bashar al-Assad sig frem til et engelsksproget interview med RT, hvor han udtalte at Syrien aldrig vil bruge kemiske våben internt, og at Syriens kemiske våben udelukkende er beregnet til at kunne modstå angreb fra andre stater, eksempelvis i tilfælde af en udenlandsk invasion af Syrien.

På trods af de klare budskaber tidligere, så skabes der til stadighed myter og rygter om Syriens kemiske våben. Man søger igen at fremstille Assad som en utilregnelig galning, der er klar til at trykke på den dødbringende røde knap hvert øjeblik det skal være. Syriens regering har igen idag fastslået over for FN, at Syriens kemiske våben aldrig vil blive brugt internt. Det har PressTV fornøjelsen af at skrive alene idag.

Amerikansk general: “USA vil gøde jorden for at gribe ind i Syrien”
Lawrence Wilkerson er pensioneret US Army Colonel og tidligere chefrådgiver for Colin Powell. Han står i dag frem i et eksklusivt interview til RT, hvor han fortæller at Syrien aldrig vil bruge kemiske våben mod sit eget folk. I virkeligheden vil USA gøde jorden for at gribe ind i Syrien, mener han. Han sammenligner USA’s udmeldinger om Syrien nu, med de udmeldinger han selv var med til at forfatte om Irak i 2003. Udmeldinger han senere har beskrevet som den største fejltagelse i hans liv.

“Påstanden om at præsident Assad vil flytte de kemiske våben rundt for at forberede dem til brug mod sine egne borgere i hans eget territorium, finder jeg ærlig talt absurd.”, Lawrence Wilkerson, pensioneret US Army Colonel og tidligere chefrådgiver for Colin Powell.

Den 5. december dukkede en video frem på YouTube, som angiveligt viser “aktivister” tilknyttet “oprørsbevægelsen”, der afprøver kemiske stoffer på to kaniner. De kemiske stoffer skulle være af tyrkisk producent og videoen menes at stamme fra påståede “oprørere” nær grænsen til Tyrkiet. Noget tyder altså på at “oprørsbevægelsen” selv eksperimenterer med kemiske våben. Noget Assad måske senere får skylden for…