Dansk minister glædes over øget Assad-kontrol i Syrien

Man har et standpunkt, til man tager et nyt.

For ganske få år siden brugte Danmarks regering kun vendinger som “regimet”, “diktaturet”, “slagteren” og “despoten” om Syriens legitime regering, der skulle straffes og bombes.

Danmarks store daværende ambitioner om at nedbryde den syriske stat blev heldigvis aldrig til noget. Det har Danmark tydeligvis også erkendt.

I dag udgiver Danmarks regering flotte og dyre landerapporter, hvor udlændingeministeren glæder sig over “forbedring af forholdene i de regeringskontrollerede områder“, hvor “det er blevet mere sikkert at færdes i de områder i Syrien, som er kontrolleret af regeringsstyrker”. 

Det sker samme dag, som Benny Jacobsen fra Vordingborg kan berette overfor SN om, hvordan han mødte en syrisk migrant modtaget af Danmarks regering stående inde i sit hus med en stor kniv, imens han gentog sætningen: “Kill, kill, kill” over for Benny og hans gøende hund.

Selv Naser Khader er begyndt at omtale Assad som “Syriens præsident“. Sherin Khankan, Haifaa Awad, June Dahy, Jakob Skovgaard-Petersen og Sune Haugbølle nøjes med en larmende tavshed.

Uheldigvis for Inger Støjberg og regeringen, er der ingen i Syrien, der savner hendes og regeringens moderate ingeniør-migranter og hjertelæger. God fornøjelse med dem og deres “kill”.

Danskerne blev igen den største taber af den såkaldte “borgerkrig” i Syrien. Justitsministeren udtaler, at ISIL-terrorister med danske pas foræret af Forrædertinget nu er på vej tilbage og at der er intet, den stakkels uskyldige og forurettede regering og Forrædertinget kan gøre – som sædvanligt. Brænd deres lorte pas og giv dem et nakkeskud, eller lad Assad gøre det mod danske investeringer og dansk krav i EU om ophør af alle sanktioner mod Syrien. Win-win.

Det der kendetegner en stat er at den kan håndhæve sine grænser (holde fremmede ude), og at den har magtmonopolet (at den slår dens fjender ihjel). Ellers er der ingen stat. Så er det spild af penge for borgerne at betale skat – ganske enkelt.

Døde terrorister og øget vækst. Hvor svært kan det være?