Danmark holder migranter der vil hjem: Endnu et EU-land indgår aftale med Syrien
|
Dum, dummere, dummest? Danmarks regering udelukker hårdnakket sig selv: EU- og NATO-landene Polen og Tjekkiet indgår aftaler om hjemsendelser med Syrien.
Når det kommer til diplomati, lever Danmarks regering med skyklapper for øjnene. Det er synd for Danmark, fordi Syrien behøver os ikke. Det er ikke en prioritet i Damaskus, at genskabe en forbindelse til København, men man ville nok heller ikke afvise den.
Det var Danmark, der afbrød forbindelsen i 2012 ved at trække sig ud i et hysteri. Det skal bemærkes, at ambassaden i Damaskus stadig står uberørt, og betragtes som dansk suverænitet.
Bitchfight, surmuleri og gammelt nag er ikke syrisk udenrigspolitik, men der imod konkret handling og fremtidsorienteret diplomati. Kvinder snakker – mænd handler, som man siger.
Uanset hvor hysterisk den danske regerings politik er over for interne syriske politiske anliggender, forbliver Assad præsident. Med eller uden et effektivt sikkerheds- og migrantsamarbejde til gavn for Danmark. Assad har ikke noget desperat behov for Legoklodser eller Lurpak-smør.
At genetablere forbindelsen kræver kun, at man sender en mand to timer i bil fra Beirut til Damaskus. Herefter kan han konkludere, at Damaskus er et ganske sikkert område, hvorefter et effektivt hjemsendelsessamarbejde af migranter kan etableres.
I starten af august besøgte EU/NATO-landet Tjekkiets udenrigsminister Damaskus, hvor man drøftede migrant- og sikkerhedspolitik.
Læs også:
Tjekkiet mestrer diplomati og asyl-politik til UG med kryds og slange
I går meldte EU/NATO-landet Polen deres ankomst, da viceudenrigsminister Andrzej Papierz ankom med sin delegation af polske embedsmænd og diplomater. Også her var drøftelserne sikkerhedssamarbejde og migrantspørgsmål, skriver SANA.
Det er kun et spørgsmål om hvor længe, det skal gøre ondt. Uanset om det sker i morgen eller om 10 år, så kommer en dansk ambassadør igen til at stå skoleret for Præsident Bashar al-Assad for at aflevere sine akkreditiver i Damaskus med et solidt håndtryk og et bredt smil. Få det dog overstået.