Mossad-agent Herbert Pundik er død

Man siger, at Gud hader forældre, der overlever to børn. Det er ikke meget mere end et år siden, at det fede læs jødelort, Mossad-agenten Herbert Pundik, atter spåede Assads snarlige fald i Politiken. Det er efterhånden blevet livsfarligt, at spå om Assads ulykke. Herberts egen lillebror fik en gren i hovedet under et blæsevejr og døde. Selv Gud hadede Herbert Pundik.

Der er nogen der påstår, at “danske” jøder er danskere, men den russiske jøde Herbert Pundik modbeviste dette. Hans ubetingede loyalitet var hos Israel, for hvem han som journalist meldte alt videre til efterretningstjenesten Mossad. Selv da Mossad-agenten blev ansat som chefredaktør hos Politiken, ville han ikke nedværdige sig til at bo i København. Chefredaktøren pendlede mellem Tel Aviv og København flere gange om ugen. Jødefællen Anders Jerichow har skrevet en lang kronik om “kampsoldaten” i Politiken. Jakob Sheikhs læremester og Haifaa Awads mikrofonholder er gået bort. En ven og tjener af jøderne og deres Saud. En ven af danske?

Vi skal aldrig nogensinde anerkende Tel Aviv eller dens indbyggere som noget andet end et rakettestområde. Vi griner over Herbert Pundiks lortedød efter begge sine værdiløse børn, hvoraf den ene, Uri, lykkeligvis blev dræbt af syriske styrker under ledelse af Hafez al-Assad.

Herbert Pundik var affald. En terrorist, en morder, en kujon. Han gemte sig i Sverige under hele krigen, hvor familien Pundik rystede i deres små beskidte jødebukser, lige indtil 1945, hvorefter han straks iførte sig en stolt uniform og derefter optrådte som en ægte sejrherre over for små 12-årige tyske drenge, der ikke havde noget som helst med krigen at gøre – og som i modsætning til Herbert Pundik, havde lidt tab under den. Herbert var et ynkeligt, ynkeligt uhyre.

Zionisten Herbert Pundik mente ikke, at der fandtes ekstremister i Syrien. Al-Qaeda og ISIS var blot skuespillere, som Assad havde hyret til at optræde som det eneste alternativ til sig selv. Selvfølgelig vidste han godt bedre selv, men undertonen var klar; Al-Qaeda og ISIS er ikke et problem, når bare de undergraver en arabisk stat og gavner Israel. Et syn der prægede hele Politikens Syrien-dækning, som seniorzionisterne Pundik og Jerichow dominerede med hård hånd.

Mossad-agenten nyder nærmest gudedyrkelse hos Dagbladet Politiken, hvor man nu angiveligt kan få lov til at gå forbi hans gamle skrivemaskine fra 70erne. Om hans gamle underbukser og t-shirts også er udstillet, melder Twitter intet om.