Iran nedskyder amerikansk drone, Trump går i defensiven

Syriens og dermed Syrienblogs allierede venner i Iran har nedskudt en amerikansk drone. Ifølge Irans revolutionsgarde, er nedskydningen en advarsel til USA om, at Irans militær er klar til krig mod USA i Hormuzstrædet, hvor USA længe har prøvet grænser af.

Der var længe rygter om et amerikansk modangreb, indtil USA’s præsident Donald Trump til sidst gik i defensiven og bekræftede, at han alligevel ikke ville noget – det var jo bare en drone.

Under alle omstændigheder, er det ikke noget slyngelstater som USA, Israel eller Danmark skal blande sig i. Iran er ikke Irak eller Libyen. En NATO-krig med Iran vil tage årtier og koste tusindvis af civile danskere livet. Når man ikke engang kan klare Syrien efter 8 års krig, skal man ikke tro noget om Iran, der har et seks gange større militær end Syrien og i modsætning til sekulære Assad, også har tusindvis af jihadister. I Iran, Irak, Libanon, Afghanistan, Yemen, Sudan og Danmark.

Enhver der har studeret, hvordan iranerne udkæmpede en udmattelseskrig under den første golfkrig, hvor de blev gasset i otte år, ved at Iran er frygtet fra Israel og Saudi til USA.

Man skal være blind for at benægte, at Iran har gjort en stor del af det hårde benarbejde i Syrien. Hafez al-Assad nægtede Ba’ath-broderen Saddam Hussein bistand mod Iran under den første golfkrig, men hjalp i stedet iranerne. Det har Iran aldrig glemt siden.

2011: Amerikansk RQ-170 drone hijacked af Iran og GPS-manipuleret til at lande på iransk base.

12. januar 2016: Iran anholder 10 amerikanske flådesoldater for at have krænket Irans suverænitet omkring Farsi-øen. De løslades efter 15 timer.