Facebook – en ministersag

For ‘politiske ekstremister’ har Facebook og YouTube ikke været et problem de sidste år. Tilbage i 2006 var der faktisk flere politiske teoretikere på YouTube, end der var popsange. Det fik Google naturligvis lavet om på da de overtog, for der er sjældent penge i noget fornuftigt.

Da de sidste år proklamerede en storstilet offensiv mod ISIL på sociale medier, forsvandt Syriens statslige nyhedsbureau fra YouTube, sammen med videoer af den amerikanske koalitions bombninger af civile. Hvor skal man klage? Internettet, der er reduceret til fire amerikanske giganters monopoler, er jo deres ejendom. Vi er overladt til Despacito og Fie Laursen.

Verdensordenen elsker ligegyldige hits om sex og sprut, og Fie Laursens ulykkelige kærlighed og hvordan hun sætter hår, fordi det ikke er noget, der udfordrer den.

At perverse teenagere sidder dagen (og natten) lang og udveksler kompromitterende nøgenbilleder af sig selv på Snapchat og Facebook, er der aldrig blevet sat ind over for. Det skal måske nævnes, at Facebook udelukkende lever af, at sælge det materiale, deres brugere uploader. Og at Facebook og Google er to af verdens kapitalstærkeste organisationer.

Fremmede landes efterretningstjenester har direkte adgang. Hvor er Forsvarets Nine Eyes Efterretningstjeneste henne, til at etablere foranstaltninger mod dette?

17-årige Luna, der bruger 3-4 timer om dagen på Facebook, er glad for, at ministeren nu vil opfordre unge, til at begrænse deres tid på sociale medier.

“Det er en god idé, for jeg synes godt, at jeg kunne skære ned på mit forbrug.”

Og det kan man jo ikke, før ministeren og staten går ind, og siger at man skal.

Er man dansker, der ønsker danske børn, er jagt og skytteforeninger fine alternativer til iPhone. Rutinepræget håndtering af riffel og pistol skal være hos en rask dreng inden 12-15 år.