Syrisk ‘Jalta-konference’ indledt i Sochi; USA er skakmat

Sejrherrer: Putin og Assad i Sochi, mandag den 20. november 2017. Onsdag kommer Erdogan og Rohani til byen fra henholdsvis Tyrkiet og Iran. De har alle et fælles problem i Syrien fremover.

USA har opgivet enhver støtte til “Den Frie Syriske Hær (FSA)”, som vi ellers hørte meget om i MSM i perioden 2011-2013. Jordanske Al-Hadath beretter, at en enhed omkring Al Tanf på 180 mand er den seneste, der er blevet opløst – efter at støtten fra USA ophørte. Et konkursbo.

Syrisk militæranalytiker Hussam Shueib vurderer, at USA er skuffede over FSA’s manglende succes. Selv om MSM i sin tid pustede dem op til, at tælle nærmest hele Syriens befolkning, er vi nogen der fra start har kendt og beskrevet realiteterne. Det ser nu ud til, at USA erkender realiteterne, imens MSM er meget tavse om “moderate oprørere” og “frihedskæmpere” fra det heltemodige FSA, der angiveligt var over alt i 2012. Der var ingen smalle steder dengang.

I stedet har USA investeret massivt i terrororganisationen SDF, der er en syrisk afdeling af børnemorderbanden PKK. Hvis man er en metroseksuel Politiken-københavner, kender man PKK-bevægelsen som nogle feministiske kvinder, der nærmest sidestilles i progressivitet med en mellemøstlig afdeling af Enhedslisten. Egentlig er det lidt sødt, at Nikolaj Villumsen spiller på den samme hest i Syrien som Donald Trump og Benjamin Netanyahu.

“Anti-imperialisterne” i Enhedslisten, der stemte for NATO-bombningen af Libyen i 2011, har også valgt en sjov alliance i Syrien.

Kender man til virkeligheden ved man, at PKK-bevægelsen er en modbydelig, kriminel terrororganisation, der har tusindvis af civile liv på samvittigheden. Når de ikke smiler til fotografer fra Politiken i Syrien, detonerer de selvmordsbomber på civile markedspladser, biografer, skoler og shoppingcentre. Det har været deres taktik i over 30 år i Tyrkiet, der stadig plages af PKK-terror.

NATO’s andet største militær forbereder “Turkexit”

Et CIA-støttet kupforsøg ledet fra den amerikanske Incirlikbase, og USA’s massive støtte til PKK i Syrien er årsagen. Det gør det ikke bedre, at USA nægter at udlevere Tyrkiets “Osama Bin Laden” til sin “allierede”, som de i stedet huser som en gæst. USA har kastet NATO’s næststørste militær direkte i hænderne på Rusland og Iran, og vær sikker på, at Moskva og Teheran tager imod.

I september 2017 indgik Rusland og Tyrkiet en endelig aftale om levering af non-NATO kompatible S-400 SAM-systemer, og en række øvrige våbenaftaler, der er uspecifikke, formentlig klassificerede.

Målet er klart: Tyrkiet vil være uafhængige af NATO. Og signalet endnu tydeligere: Tyrkiet stoler ikke på NATO. Den tilspidsede situation med Rusland i 2015 er glemt. Erdogan beordrede intet angreb. Det kom fra Incirlikbasen, og piloten var naturligvis en CIA-støttet kupmager, der tog ordrer fra Washington (Gulen). Piloten er i øvrigt fængslet for forræderi siden. Det samme er den turkmener, der myrdede den russiske pilot. Der har aldrig været noget tyrkisk angreb på noget russisk fly, er holdningen i Ankara, og dermed i hele Tyrkiet, med undtagelse af fængslerne.

Putin er sjovt nok enig med Erdogan. Det havde intet med dem at gøre. Det var kupmagere i asyl i Washington, hele bundet. De lader sig ikke påvirke af den slags “udefrakommende forsøg”, og forholdet mellem Tyrkiet og Rusland har ifølge Ankara og Moskva aldrig været bedre.

Syriens Jalta-konference; Trump er måneder fra skakmat

Det der foregår i Sochi i disse dage er, at Assad, Putin, Rohani og Erdogan bliver enige om, at de har vundet i Syrien. Det er Syriens Jalta-konference, og USA sidder ikke med ved sejrherrernes bord. ISIL er væk, og sejrherrerne er fuldstændig enige om næste skridt: SDF skal udryddes.

Det interessante er, at SDF er omgivet af amerikanske, britiske, franske og danske specialstyrker og agenter. NATO-Tyrkiet går nu ind i en koalition med Iran og Rusland, der skal sende SDF hen, hvor peberet gror. Tyrkiske NATO-soldater er allerede rykket ind i Syrien med russisk koordinering. Putin og Erdogan er jo ikke dumme. Selvfølgelig skal russiske, iranske og syriske styrker ikke slås mod NATO-styrker, når man kan få andre NATO-styrker til det.

Hvis ikke Washington trækker CIA og Navy Seals væk fra SDF inden for måneder, er det NATO-ild mod NATO-ild. Det sker selvfølgelig ikke i praksis. Når de bliver tvunget til at trække sig, er SDF fortid, der får en flot side i historiebøgerne, lige efter kapitlet om FSA og ISIL.

Skakmat, Mr. Trump.

Rusland-Iran-Tyrkiet; Sochi, onsdag den 22. november 2017.