Tunesien vil genetablere forbindelse til Syrien

Præsident Béji Caïd Essebsi vandt det seneste valg i december 2014.

Præsident Béji Caïd Essebsi vandt det seneste valg i december 2014.

 

Tunesiens nye regering vil genetablere de diplomatiske forbindelser med Syrien, der har været afbrudt siden 2011. Det var en fejl at man afbrød dem, lyder begrundelsen.

I en udtalelse til den libanesiske avis As-Safir fredag, sagde Tunesiens nye premierminister Habib Essid, at landets nye regering – der vandt det seneste valg i december 2014 – nu vil rette op på de fejl, som forrige regeringer har begået, særligt afbrydelsen af landets relationer til Syrien.

Premierministeren bliver bakket op af Tunesiens nye udenrigsminister, Taieb Baccouche, der udtalte at Tunesien nu vil genetablere alle diplomatiske bånd til Damaskus, skrev SANA i går.