Hvor moderate er de moderate oprørere?

Det massive fokus på ISIL har gjort al-Qaeda og andre hardcore islamister stuerene.
Imens fortsætter våbenstrømmen mod flygtningestrømmen og omvendt. Danmarks udenrigminister udtrykker sig klart: “Hellere mere krig end status quo”.

Vi hører ofte danske politikere, ministre og mediefolk tale om nogle ‘moderate oprørere’ i Syrien på en måde, som at de er noget helt uskyldigt og legitimt, som man ukritisk kan støtte – både diplomatisk, økonomisk og sågar militært.

Når man søger efter “Moderate oprørere Syrien” på dansk Google, kommer der mere end 10.000 søgeresultater frem. Det er derfor et begreb der er så masseudbredt, at det vist er på tide at få afdækket, hvad det egentlig dækker over.

Lad os tage et eksempel fra søgeresultaterne:
I maj udtalte Danmarks udenrigsminister Martin Lidegaard, at Danmark ville opgive modstanden mod EU’s våbenembargo mod Syrien, så EU-lande kan sende våben til Syrien.

I den forbindelse sagde Martin Lidegaard:
“Status quo er et endnu værre scenarium, og jeg vil sammen med vores allierede overveje, hvordan vi kan give de moderate oprørere momentum på slagmarken. Hvordan kan vi øge støtten – også i den hårde ende, siger han til avisen.“

Senere skrev Danmarks Radio, at den specifikke gruppe Martin Lidegaard ønskede at sende våben til, skulle være Supreme Military Council (SMC), som er det ledende organ for den såkaldte Free Syrian Army (FSA). Vi må altså antage, at Free Syrian Army betragtes som moderate oprørere.

Den såkaldte Supreme Military Council (SMC) er ikke en gruppe, men en forening/alliance af flere forskellige grupper, hvor den såkaldte Free Syrian Army blot er en af medlemmerne. Dertil kommer også den islamistiske Hazzm-bevægelse. Desuden er den Islamiske Front og Army of Mujahedeen også partnere i foreningen, som Lidegaard altså betegner som “moderate oprørere”.

Er allierede med al-Qaeda

I september 2013 skrev The Washington Times, at den syriske gren af al-Qaeda – Jabhat al-Nusra – havde allieret sig med Free Syrian Army i kampene om Daraa. Allerede i december 2012 skrev France24, at Free Syrian Army var indgået i en formel alliance med den syriske gren af al-Qaeda.

The Guardian beskrev i maj 2013, hvordan mange Free Syrian Army-soldater tilslutter sig al-Qaeda gruppen. Der er altså ikke alene tale om et formelt samarbejde og alliance mellem Free Syrian Army og Jabhat al-Nusra, men om en decideret tilslutningsstrøm af såkaldte “moderate oprørere” til al-Qaeda gruppen. Og det stopper ikke der.

I sommers skrev Reuters, at Jabhat al-Nusra har svoret troskab til terrorgruppen ISIL, også kendt som ‘Islamisk Stat’. Vi må altså konkludere, at grænsen mellem de såkaldte “moderate oprørere” i bl.a. Free Syrian Army og de ekstremistiske ISIL er hårfin.

Den egentlige forskel er, at imens USA og EU sender våben, penge og politiske støtterklæringer til de “moderate oprørere”, bomber de ISIL. Paradoksalt nok, bruges bekæmpelsen af ISIL flittigt som vestligt argument for at intensivere støtten til de såkaldte “moderate oprørere”.

Det er et smukt krigskredsløb som er skabt, og nok snarere årsagen til end løsningen på den status quo som udenrigsminister Martin Lidegaard udtrykker frustration over.