Tidl. USA-ambassadør: “Tyrkiet støtter al-Qaeda”

Francis Ricciardone

Tyrkiet har støttet al-Qaeda grupper direkte i deres kamp mod Syrien, med det formål at destablisere Syrien og kuppe Syriens legitime regering.

Tyrkiet håbede, at man kunne kontrollere dem efterfølgende, udtalte Francis Ricciardone, der var USA’s ambassadør i Tyrkiet indtil juni, til The Telegraph i sidste uge.

Ifølge Francis Ricciardone støtter Tyrkiets regering bl.a. gruppen Jabhat al-Nusra, der har erklæret ‘evig troskab’ til al-Qaeda. Også den salafistiske terrorgruppe Ahrar al-Sham nyder ifølge den tidligere amerikanske ambassadør i Tyrkiet den tyrkiske regerings beskyttelse.

Francis Ricciardone forsøgte angiveligt at presse NATO-medlemmet Tyrkiet til at stoppe sin støtte til al-Qaeda grupperne i sit embede, men uden held. Han har udtalt, at tyrkerne nægtede at lytte og fortsatte samarbejdet med Jabhat al-Nusra, der er på USA’s terrorliste.

Tyrkiet har angiveligt tilladt, at deres grænseland uhindret bliver brugt af terrorister på vej til Syrien og som forsynings- og våbenvej til dem.

Tyrkiet har meldt ud, at de ikke vil deltage i planlagte kamphandlinger mod den såkaldte ‘Islamisk Front’. Officielt fordi, at terrorgruppen angiveligt holder tyrkiske gidsler.