29 skolebørn dræbt af terrorister

29 skolebørn og en lærer er i dag dræbt af et mortér-angreb mod Bteiha-skolen, der ligger i Wafideen-lejren, omkring 20 kilometer nordøst for Damaskus.

Det skrev RT for lidt siden på baggrund af beretninger fra lokale medier tidligere på dagen. Det såkaldte “Syriens Observatorium for Menneskerettigheder”, der er et London-baseret institut, har også bekræftet hændelsen, ligesom syrisk stats-tv SANA.

SANA beretter at en endnu uidentificeret illegal terrormilits står bag mortér-angrebet og at de syriske myndigheder nu er ved at efterforske hændelsen.

Wafideen-lejren, hvor angrebet har fundet sted, ligger omkring 20 kilometer nordøst for Damaskus og er hjemsted for omkring 25.000 indbyggere, som blev fordrevet fra Golan-højderne da Israel besatte området i 1967.

Efter at den såkaldte “Free Syrian Army (FSA)” er blevet fordrevet fra Aleppo, har der i de seneste par uger været en række desperate terrorangreb i bl.a. Homs og omkring Damaskus. Meget tyder på at “oprørerne” er blevet presset efter nederlaget i Aleppo.