Tusinder protesterer mod krig i Tyrkiet

Tusindvis af tyrkere har den seneste uge været på gaden. Det sker i protest mod det tyrkiske parlaments godkendelse af, at Tyrkiets hær i et år frem til enhver tid kan angribe Syrien militært “hvis det bliver nødvendigt”.

“Ingen imperialistisk intervention i Syrien!”

I Tyrkiets parlamentariske hovedstad Ankara brugte Politiet tåregas mod en gruppe demonstranter torsdag, og i Tyrkiets største by Istanbul var mere end 5000 tyrkere på gaden fredag, for at protestere mod det tyrkiske parlaments godkendelse af en erklæring, som giver den tyrkiske hær beføjelse til “på ethvert tidspubkt at angribe Syrien militært, hvis det bliver nødvendigt”. Erklæringen gælder forløbig et år frem. Det berettede RUVR i torsdags udfra et telegram fra Reuters.

“Vi inddrages i en beskidt provokationskrig. Det tyrkiske og syriske folk er ikke fjender, men den regerende APK-regering forsøger at inddrage vores land i en krig mod Syrien i USA’s interesser”, udtalte den tyrkiske demonstrant Nevzat Evrim Onal til The telegraph.

Det tyrkiske slogan “Savaşa hayir” (“Nej til krig”) var en af de mest brugte sætninger på det tyrkiske Twitter torsdag morgen, beretter The telegraph.

I den parlamentariske hovedstad Ankara brød regeringen sig ikke om det tyrkiske folks modsvar til Erdogans krigsplaner mod Syrien.

Vi har endnu engang “fornøjelsen” af nærmest at have patent på denne nyhed på dansk – som forventet har ingen etablerede medier herhjemme berettet om demonstrationerne.