Tyrkiet angriber Syrien

Akcakale, Tyrkiet. Erdogans rigsdagsbrand?

Tyrkisk militær har ramt mål i Syrien, oplyser Tyrkiets premierminister Tayyip Erdogan onsdag eftermiddag.

Tyrkiet har “besvaret” et morterangreb fra Syrien, som angiveligt skulle have ramt et beboelseskvarter i grænsebyen Akcakale og efter sigende have “dræbt en mor og hendes tre børn”, oplyser politiken.dk onsdag aften.

“Tyrkiet vil aldrig lade sådanne provokationer fra det syriske regime mod vores sikkerhed gå ubesvaret hen”, udtaler Erdogan.

Det er dog ikke bekræftet at den syriske regeringshær har noget med sagen at gøre. Det er indtil videre kun Erdogans og dermed den etablerede presses påstande. Med de tusindvis af private militser (herunder al-Qaeda) som bl.a. Tyrkiet har været med til at væbne og sende illegalt ind i Syrien, kunne angrebet meget vel komme andre steder fra end den syriske regeringshær. Man fristes til at mindes Hitlers påskud for sin invasion af Polen i 1939. En false flag operation er mindst lige så sandsynlig som Erdogans påstande om at Syriens regeringshær står bag. Intet er endnu bekræftet!

En talsperson fra den syriske regering udtaler til Reuters, at Syrien føler med de berørte og at Syriens regering er ved at undersøge hændelsen. Han udtalte også at Syriens regering respekterer nabolandes suverænitet og at Syrien opfordrer andre stater til at handle klogt og rationelt, det beretter RT onsdag aften.

NATO samles
Tyrkiet er medlem af NATO og har påberåbt NATO’s artikel fire, som sker, når et medlemsland i alliancen mener, at “landets territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet”. Artiklen har været anvendt tre gange i NATO’s historie. Alle tre gange med anmodning fra Tyrkiet.

NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen udtaler dog, at NATO ikke umildbart vil blande sig i konflikten i Syrien.

Presset Erdogan
Tayyip Erdogan er Tyrkiets premierminister og leder af landets enevældige APK-parti. Han er yderst upopulær i brede del af den tyrkiske befolkning og der har i løbet af efteråret været en lang række demonstrationer mod ham over alt i Tyrkiet. Erdogan har i den grad brug for at fjerne fokus fra ham og bestemt gavn af at fremstille et truet Tyrkiet, hvor han kan fremtræde som “Tyrkiets stærke fader”, som kan forsvare fædrelandet mod “udefrakommende angreb”.