Amerikansk topøkonom forsvarer Assad
|Den amerikanske økonom Jeffrey Sach besøgte Københavns Universitet i forbindelse med hans deltagelse i årets folkemøde på Bornholm. I en fyldt festsal på Københavns Universitet på invitation fra KU’s Sustainability Science Centre, holdt han en tale med udgangspunkt i situationen i Danmark.
Her udtalte han bl.a. at USA aldrig burde have invaderet Irak, væltet Libyens Gaddafi eller forsøgt at omstyrte Assad i Syrien. Man skulle heller ikke have ladet NATO udvide mod øst med De Baltiske Lande, og invitationer til Georgien og Ukraine.
“Det er skæbnesvangre fejltagelser, som koster os dyrt”, fastslog han.
»De nordiske statsministre burde sætte sig ned sammen med USA og resten af FN’s Sikkerhedsråd og sige: Lad os stoppe denne krig i Syrien, opgive at vælte Assad – det er imod FN’s charter, og det er ikke USA’s job at vælte udenlandske diktatorer. Hver gang vi prøver, ender vi med et blodbad, millioner af døde, flygtningekriser og nye bevægelser af ekstreme jihadister«.
Europa betaler lige nu prisen for USA’s katastrofekurs i den syriske konflikt med flygtningekatastrofen, fastslog Jeffrey Sachs.