Et af Syriens ældste træer fældet af terrorister

syrian_oldest_tree

Et over 160 år gammelt oliven-træ er blevet fældet af islamistiske terrorister.

Islamistiske terrorister fra gruppen Islamic State of Iraq and the Levant (ISIS) fældede det gamle træ torsdag i byen Atmeh, der ligger tæt på den tyrkiske grænse i Syriens Idlib-provins.

ISIS har erklæret troskab til al-Qaeda, og udgør en betydelig del af det, som vestlige politikere og medier kalder “oppositionen”, og som USA og EU sender våben og penge til.

Og nu til det mest vanvittige:
ISIS har efterfølgende udsendt en erklæring, hvor de forklarer, at de fældede træet fordi lokale og turister ofte brugte området til pic-nic. Træet var i følge erklæringen et “afgudsdyrkende symbol”, der fjernede fokus fra Gudsdyrkelse i hele området.

Vi kunne godt tænke os at spørge ISIS, om træet ikke var Guds værk, og om de i så fald har ødelagt Guds værk, men det har desværre ikke været muligt at få en kommentar.

Vi må konstatere, at al-Qaeda har fået en ny skovhugger-division. Og når de ikke halshugger mennesker, så er det træer. Ærgerligt, komisk og ekstrem lavt på samme tid.

Og tør man spørge… Hvad bliver det næste, disse kreative psykopater finder på?