53 dræbt og over 200 såret af bilbombe i Damaskus
|Mindst 53 mennesker er dræbt og over 200 er alvorligt såret af omfattende bilbombe i den syriske hovedstad i går, melder SANA ifølge RT.
Syriens udenrigsministerium har beskyldt al-Qaeda relaterede terrorgrupper for at stå bag. Den “Frie Syriske Hær” (FSA) har fralagt sig ethvert ansvar og påstår at regeringen står bag angrebet, som var rettet mod Ba’ath-partiets hovedkvarter og bl.a. skadede den russiske ambassade.
Bilbomben blev udløst på en trafikeret hovedvej tæt på Ba’ath-partiets hovedkvarter og den russiske ambassade, men forårsagede i stedet mere skade på en nærliggende skole og et hospital.
Politisk analytiker Amine Hotait har udtalt til RT, at bombningen viser desperation i terrorgrupperne i Syrien, som de seneste måneder har lidt store militære nederlag.
En russisk diplomat har udtalt til RIA-Novosti, at vinduer blev smadret ved eksplosionen på den nærliggende russiske ambassade, ligesom der skete anden skade.
Rusland har fremlagt et udkast til fordømmelse af terrorangrebet i FN’s sikkerhedsråd, som USA truer med at nedlægge veto mod, skriver RT i dag.
Analyse af Randy Short, PressTV (22/02-13):