Kolde tal: Danskerne elskede Hitler under hele besættelsen
|Fortællingen om den danske modstandsbevægelse er først og fremmest en god historie. I virkeligheden var dens indflydelse på krigen komplet usynlig, og antallet af nazi-sympatisører i Danmark overgik dens medlemstal 20 gange helt frem til briternes ankomst.
Vi hører ofte om den “stolte modstandsbevægelse” i historieundervisningen, i massemedier og hvert år den 9. april. Samarbejdspolitikken, kommunistloven og de tusindvis af villige danske SS-frivillige og den danske regerings massive støtte til dem, er ikke emner der præger historiefortællingen om Danmark under krigen. Lidt kolde tal uden for folkeskolen:
- 12.000 danskere meldte sig frivilligt til kamp for SS. Halvdelen blev optaget og 2000 frivillige danskere faldt i kamp for SS. Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) havde over 20.000 betalende danske medlemmer i foråret 1943.
- Den største danske modstandsbevægelse, “Ringen”, estimeres at have haft 1000 medlemmer. Den mest omtalte gruppe, BOPA/KOPA, menes at have haft 400 medlemmer. Gruppen Holger Danske ca. 350 medlemmer. Omkring 150 danskere faldt i kamp for modstandsbevægelsen.
1850 flere danskere døde i kampen for nazismen end i kampen imod den.
Mange unge har i dag fået en forvrænget fortælling om, at danskere var nogen der tog kampen op og kæmpede imod under besættelsen. Intet kunne være mere forkert.
Hele parlamentet og langt de fleste handels- og erhvervsfolk samarbejdede massivt med tyskerne. Den tyske værnemagt var kendt som en god kunde, der betalte godt og rettidigt. En vellidt kunde danske handelsfolk ville anstrenge sig for at få opmærksomhed fra. Især “patrioten” Mærsk.
Modstandsbevægelsen der i dag fylder nærmest hele historiefortællingen, var helt frem til krigens afslutning i 1945 reduceret til at være små kujonagtige “terrorceller”, der gemte sig og forsøgte at destabilisere samfundet med nålestikslikvideringer og jernbanesabotage uden taktisk betydning.
Ingen danske ville kendes ved dem før briterne stod i København, hvorefter alle pludselig stod i kø for at fortælle om, at de havde været stolte modstandsfolk under hele krigen.
20 procent af den danske befolkning er snart udskiftet på 30 år og der er igen kommet likvideringer i gaderne. Langt de fleste danskere enten jubler eller ser den anden vej. De få der tager kampen op, udstødes og dæmoniseres. Historien gentager sig. Bliver vi reddet igen?
Åbenrå var en by med tysk flertal ved genforeningen i 1920. Det er sandsynligvis tysksindede, som hilser de tyske tropper velkommen.