Four Seasons Damaskus smidt af kæden efter USA-sanktioner

Det ubetinget bedste hotel i Syrien plejede at hedde Four Seasons Damascus og var i mange år ejet af den saudiske prins Al-Waleed bin Talal. I starten af juni solgte han hotellet til den syriske forretningsmand Samer Foz, der straks efter blev mødt af amerikanske sanktioner.

Syriens regering ejer desuden 30% af hotellet, men det var intet problem, før Saudi var ude.

I slutningen af juni fjernede Four Seasons pludselig Damaskus-hotellet fra deres hjemmeside og meddelte, at hotellet ikke længere er en del af Four Seasons. Budskabet er klart; Man kan lave business med saudiere, men ikke med syrere.

Hotellet der i vestlig propaganda er blevet beskrevet som “et paradis i helvede” er foretrukket af FN-observatører og diplomater. Officielt kun fordi sikkerheden omkring hotellet er meget høj.

I 2016 brugte FN 64 millioner kroner på luksushotellet i deres store flotte humanitære indsats. Vestlige efterretningstjenester, herunder drenge fra Klausdalsbrovej, har også brugt løs på hotellet, specielt i baren og spaområdet, som de foretrækker. Når det kommer til Rigets sikkerhed, er der ingen grænser for at ofre sig på dyre hoteller. Assad får 30% i lommen, så det er fint.

Vil man “netværke” i Syrien, så er det her det sker. Når først man sidder i poolen, er det ligemeget, om man er CIA eller FSB. Hvad der aftales i poolen, bliver i poolen. Intet er gratis.

Har man stadig ferie, kan det oplyses at hotellet fortsætter sin drift uden for Four Seasons og er åbent. En overnatning starter fra 487 euro, svarende til 5220 kroner.

Er feriebudgettet opbrugt, kan man også nøjes med Sheraton fra 3000 kroner pr. nat, men igen; Så skal man nøjes. Husk dollars eller euro. Et MasterCard kan du ikke engang tørre røv i.

Om hotellet fortsætter selvstændigt eller tilslutter sig en anden kæde er uvist. Hong Kong-baserede Shangri-La Hotels and Resorts kunne være oplagt.

Stedet hvor FN’s tapre udstationerede humanitære pampere klapper hinanden i Syrien. I 2016 lød regningen til FN på 64 millioner kroner. En overnatning koster fra 5220 kroner. Når de kommer hjem, holder de typisk foredrag og skriver lange bøger “om nødhjælpsarbejdet i krigszonen”.