Serbiens ortodokse overhoved besøger Syrien
|Overhovedet for den Serbisk-Ortodokse kirke, Patriark Irinej, har været på officielt besøg i Syrien sammen med en delegation for den Græsk-Ortodokse Kirke, hvor de bl.a. mødtes med Præsident Assad og besøgte syriske kristne syrere i byer som Saidnaya og Maaloula.
Serbien og Syrien nyder nære og venskabelige relationer, som Serbien har arvet fra Jugoslaviens fælles fortid med Syrien i De alliancefrie landes bevægelse under Den Kolde Krig.
10% af Syriens befolkning er kristne. Langt størstedelen er græsk-ortodokse og tæller flere prominente syrere. Bl.a. Michel Aflaq, stifteren af Ba’ath, samt General Dawoud Rajiha, forsvarsminister frem til 2012, hvor han blev Syriens martyr.
Som nedenstående billeder også viser, så har forfølgelse af kristne altid fulgt lige i hælene af amerikanske milliardfly købt og betalt af danske skatteydere. I Jugoslavien, Irak, Libyen og Syrien.
Operation Bøllebank fremhæves stadig af regimet som en dansk militærsucces, selv om historierne er meget omstridte. Lad os bare følge analogien; Hvem var det, vi gav bøllebank?
52 danske soldater er dræbt i Irak, Afghanistan og Kosovo. Det er de pæne officielle tal fra det såkaldte Forsvaret. Langt flere veteraner har siden begået selvmord og drab. Endnu flere lider af traumer, er narkomaner og alkoholikere. Hvorfor?