Serbiens ortodokse overhoved besøger Syrien

Overhovedet for den Serbisk-Ortodokse kirke, Patriark Irinej, har været på officielt besøg i Syrien sammen med en delegation for den Græsk-Ortodokse Kirke, hvor de bl.a. mødtes med Præsident Assad og besøgte syriske kristne syrere i byer som Saidnaya og Maaloula.

Serbien og Syrien nyder nære og venskabelige relationer, som Serbien har arvet fra Jugoslaviens fælles fortid med Syrien i De alliancefrie landes bevægelse under Den Kolde Krig.

10% af Syriens befolkning er kristne. Langt størstedelen er græsk-ortodokse og tæller flere prominente syrere. Bl.a. Michel Aflaq, stifteren af Ba’ath, samt General Dawoud Rajiha, forsvarsminister frem til 2012, hvor han blev Syriens martyr.

Som nedenstående billeder også viser, så har forfølgelse af kristne altid fulgt lige i hælene af amerikanske milliardfly købt og betalt af danske skatteydere. I Jugoslavien, Irak, Libyen og Syrien.

Operation Bøllebank fremhæves stadig af regimet som en dansk militærsucces, selv om historierne er meget omstridte. Lad os bare følge analogien; Hvem var det, vi gav bøllebank?

52 danske soldater er dræbt i Irak, Afghanistan og Kosovo. Det er de pæne officielle tal fra det såkaldte Forsvaret. Langt flere veteraner har siden begået selvmord og drab. Endnu flere lider af traumer, er narkomaner og alkoholikere. Hvorfor?

Læs i øvrigt mere om besøget på spc.rs og sana.sy

General Hafez al-Assad besøger Marskal Tito i Jugoslaviens hovedstad Beograd, sommer 1974.
Jugoslavisk SAM under amerikansk bombning af Beograd 1999.
Syrisk SAM under amerikansk bombning af Damaskus 2018.
Serbisk-ortodoks kirke brændt ned af USA/dansk støttede jihadister, såkaldte moderate.
Serbisk kirke i Djakovica (Kosovo) ødelagt i 1999 af USA/dansk støttede moderate og brændt ned i 2004. I 2008 anerkendte USA og Danmark jihadisternes ret til den serbiske provins Kosovo, ligesom at Syrienblog anerkender al-Qaedas suverænitet over Bornholm.
Over 60 ortodokse og armenske kirker er ødelagt af USA/dansk støttede moderate i Syrien.
USA/dansk støttede UÇK/KLA-jihadister med en vantro i hånden.
Kristen kvinde i Syrien efter ankomst af USA/dansk støttede moderate.
Gruppevoldtægt og drab. En moderat tradition for USA/dansk støttede.
Der boede 1.500.000 kristne i Irak i 2003 lige før den dansk-amerikanske befrielse. I dag estimeres det, at der er under 200.000 tilbage. Her Michel Aflaq med Saddam Hussein. Også Iraks kristne premierminister Tariq Aziz blev fanget af amerikanerne i 2003 og dødsdømt.