Jødisk aggression mod milllionbyen Damaskus fredag aften

At jøder er grådige og vilde af natur har været en kendsgerning i tusindvis af år, som Syriens hovedstad med millioner civile igen til aften måtte terroriseres med.

Enhedslisten, Anders Jødetud og Herbert Jødepik fra Politiken, Haifaa Awad samt Amnesty plejer elllers at gå meget op i civile liv, men desværre kun når det passer dem efter eget forgodtbefindende. Til aften er de helt stille, når deres jødiske herrefolk svinger terrorpisken over en civil millionby – som de så ofte, efterhånden helt stereotypt og rutinepræget, nærmest tvangshandlingsagtigt, bare gør. Hvorfor? Øver de? Keder de sig? Er det systematisk terror?

Altid med den samme dumme standardmeddelse om, at de “ikke vil tolere iranske Hizbollah-våbenlagre i Syrien”. Der er kun en løsning for fred i mellemøsten og det er den endelige løsning på det jødiske spørgsmål i den region som i resten af verden. En løsning uden dem.

Takket være en massiv russisk oprustning af Syriens SAM-arsenal de sidste par måneder, er tabene efter angrebene heldigvis relativt begrænsede. Så hvorfor?

Når selv Rusland med en jødisk region og regering, hvis folk udgør en tredjedel af Israels ophav og hvis sprog er et nationalsprog i Israel, de har fået nok, så er Projekt Israel sandelig gået for vidt. Stalins plan med Israel var at forvise et problem, men han overså boomerangeffekten.

Det er en helt naturlig jødisk måde at sige “God weekend” på, en fredag aften til et folk, der ikke har underkastet sig deres verdensorden. Skam over disse klamme væsenser. Hvilke uhyrer.