Tyrkiet: “The US must go”

Budskabet i Sochi i november 2017 var ikke til at tage fejl af: USA kan rende og hoppe.

 

Helt som forventet i vores analyse af 1. december, ville den første del af 2018 byde på en åbning af den kurdisk-amerikanske front i Syrien. Problemet for Syrien, Iran og Rusland har været, at USA stod i vejen. Dette problem synes afviklet ved, at lade andre NATO-styrker rydde området i stedet.

Imens Almaz-Antey i Moskva er ved at forberede sig på, at levere nye russiske, non-NATO kompatible S-400 SAM-systemer til Ankara, er styrker fra NATO’s anden største hær rykket ind i Syrien, hvor de altså nu forbereder sig på, at rydde Manbij for amerikanske specialstyrker.

Operationen koordineres tæt med Iran og Rusland, der støtter operationen. Sidstnævnte har luftherredømmet over Syrien, og har indledt året med at opstille yderligere to S-400 systemer i henholdsvis Latakia og Tartus. Russisk SAM dækker nu hele området, hvor tyrkiske fly toleres.

Rusland, Iran og Tyrkiet er ved at smide USA ud af Syrien med NATO-ild. Skakmat.

The US must withdraw its troops from Syria’s northern Manbij region
Mevlut Cavusoglu – Tyrkiets udenrigsminister, lørdag den 27. januar 2018.

Kurderne sender tiggerbreve til Assad
Præsident Assad kan efterhånden både smile, når han ser fjernsyn, og åbner sin post. Kurdiske “embedsmænd” i Afrin har angiveligt sendt en meddelelse til Assad torsdag, hvor de tigger ham om, at sende syriske styrker til området for at “beskytte Syriens suverænitet”. Det er meget nyt, at PKK anerkender Syriens suverænitet, men hvad er det man siger om tro under et flystyrt?

Ankara har garanteret Rusland, at man vil “tilbagelevere området” til dets “oprindelige ejer”, når området er “befriet” for “terrorister”, skriver RT.