CIA-oprørere ladt i stikken; Deserterer til Assad
|I starten af 2015 stiftede CIA på ordre fra Præsident Obama, den såkaldte “New Syrian Army”, der senere blev omdøbt til “Revolutionary Commando Army”. Ambitionerne var ikke små, og CIA begyndte at forsyne lokale “oprørere” med amerikanske våben, og træning i Jordan.
I slutningen af 2016 kom det frem, at CIA’s “New Syrian Army” havde fået… hold nu fast… hele 54 rekrutter! Og nej, det er ikke en slåfejl, at tallet ikke er efterfulgt af 0’er.
I slutningen af juli 2017 besluttede Præsident Trump endelig, at lukke og slukke millionfiaskoen. Det er efterfølgende kommet frem, at mindst fire af de CIA-trænede soldater fra “New Syrian Army”, siden har meldt sig til den rigtige syriske hær, der til sammenligning tæller 70.000 mand.
Tilbage er der vist kun at sige: Tak det nye lir, til verdens efterhånden største våbenmuseum. Den syriske hær har de sidste fire år konfiskeret alt fra topmoderne TOW-missilsystemer, Stinger manpads og M4-rifler, til den mere eksklusive samling af bl.a. Mosin-Nagant 91/30, franske MAS-36, samt tyske StG 44 – alle originale rester fra 2. verdenskrig.
Tro ikke, at Speers indsats under krigen er færdig omsætning. Sidstnævnte Sturmgewehr er særdeles eftertragtet af islamister, og kan brødføde våbensmuglere mindst 100 år endnu.
Guld er guld, også nazi-guld, som Truman sagde om Operation Paperclip, hvor han ansatte raketingeniør SS-Allgemeine Sturmbannführer Wernher von Braun med partinål, i stedet for at sætte ham i Spandau. V2-rakettens fader var ubetaleligt eftertragtet for tiden – partinål eller ej. I 1958 opsendte han USA’s første satellit Explorer 1, og ledte efterfølgende NASA’s Apollo-program.