Assad agenter i Danmark?

Den 16. marts 2017 skrev Berlingske, at Syriens efterretningstjenester angiveligt har registreret over 200 danskere på en liste. Blandt de registrerede skulle være navne som Naser Khader og Jeppe Nybroe. Lige siden har modstandere af Syriens regering i Danmark nærmest stået i kø, for i medierne og på Facebook, at pleje deres ego med, hvor modige, dygtige og forfulgte de er, nu hvor Syriens efterretningstjenester angiveligt beskæftiger sig med dem (det er ikke bekræftet).

Berlingskes kilde til historien er angivet som den “syriske avis Zamal al-Wasl”. Det viste sig hurtigt, at “avisen” for det første ikke er syrisk, og for det andet ikke er nogen avis. Der imod en personlig blog, drevet af en enkeltperson i Qatar, der i øvrigt selv er efterlyst i Syrien for menneskesmugling.

Domænet (zamanalwsl.net) er registreret i Doha, Qatar i 2011 af Fathi Bayoud.
Fathi Bayoud er ikke syrisk journalist på en syrisk avis, som det fremstilles i Berlingske, men der imod en part i konflikten, der lever i luksuseksil i det islamistisk diktatur Qatar; Et regime, der har været ledende i kampen mod Syriens regering.
Det er bestemt ikke første gang, at Fathi Bayoud, leger journalist for sin ven Naser Khader.

 

Listen er fake, men der er efterlyste
Hvor sandsynligt det er, at en kriminel i Qatar, der selv er efterlyst i Syrien, og som kalder sig syrisk avis på nettet, har adgang til diverse lister hos syriske myndigheder, må Berlingske selv gøre op med deres faglige stolthed (hvis de har noget tilbage). Ingen i Syrien, heller ikke dem helt inde i Syrien, og det er ingen hemmelighed, at vi kan komme langt ind, kan bekræfte den pågældende liste. Det kan bekræftes, at der er personer med tilknytning til Danmark, der er efterlyst i Syrien. Tallet 200 er dog en anelse i underkanten, men det kan være vanskeligt at gøre op, da personer med tilknytning til Danmark figurerer sammen med andre skandinavere og europæere, og ikke på nogen egen liste, lyder det.

For at få bekræftet, at Fathi Bayouds fakelist virkelig er fake, har vi direkte fået afkræftet, at Bruno Kalhøj, der fremgår af fakelisten, skulle være eftersøgt. Bruno Kalhøj var sikkerhedsrådgiver ved Danmarks ambassade i Damaskus, og er persona-non-grata, ikke eftersøgt. Det skyldes i øvrigt, at Danmark afbrød de diplomatiske forbindelser til Syrien.

Desperat propaganda, fake news og heksejagt
Naser Khader og Haifaa Awad har krævet, at PET straks anholder og udviser de syriske agenter i Danmark (alle de ikke kan lide, red.). Det kunne nemlig ikke tænkes, at man blot følger med fra det globale internet, hvor de konstant fører sig frem. Nej, der skal en heksejagt ind nu.

Imens Haifaa Awad-fløjen har haft travlt med at skabe alliancer og netværk på kryds af tværs af the establishment, MSM, venstrefløjen og diverse halal-hippier, har vi i langt højere grad fokuseret, på den almindelige, menige, sundskeptiske dagligdagsdansker, der så udemærket godt forstår, at han bestemt ingen interesse har i Assads fald. Det bliver enormt interessant at se, hvordan PET vil udvise os, og hvortil. Vores føringsofficer er internettet, hvor syriske, spanske og skotske efterretningstjenester, som alle andre, har fri adgang. Vores loyalitet er Danmark og Syrien. Ikke den danske regering. Ikke den syriske regering. Den menige dagligdagsdansker, og syrer. Der aldrig har haft noget ønske om statsopløsning eller væbnet konflikt. Om flygtningestrøm og terror.

Ikke første gang
Allerede i februar 2012 skrev påvirkningsagenten Naser Khader (lønnet af Washington) på sin BT blog, at Assad skulle have agenter i Danmark, der overvåger, chikanerer og ligefrem truer ham selv, og andre såkaldte modstandere af den syriske regering. Han nævnte specifikt formanden for Dansk Syrisk Forening, tilhængeren Mohammad Mahfoud, som en af disse “agenter”.

Man kan undre sig over, at en fremtrædende person som Naser Khader, der lever under konstant PET-beskyttelse, ikke anmelder de trusler han modtager.  Ingen i Danmark er nogensinde sigtet eller dømt for nogen former for kriminalitet til fordel for den syriske regering.

Det samme er desværre ikke gældende den anden vej rundt, hvor konflikten for tilhængere af den syriske regering i Danmark, har været år med skyderier, trusler om halshugning på åben gade, samt diverse verbale og fysiske overfald – såvel visuelt, som online.

  • September 2013 blev modstander af den syriske regering, Mohamad Rodein Zind al-Hadid, sigtet efter ordensbekendtgørelsen, efter et overfald på tilhængeren Mohammad Mahfoud på vej ud af DR Byen, efter debat mellem de to i Deadline.
  • Oktober 2013 blev Mohammad Mahfoud truet på gaden på Nørrebro med, at han skulle halshugges. For dette blev en modstander af den syriske regering i marts 2015 idømt fængsel.
  • April 2014 affyrede en modstander af den syriske regering skud imod en bolig i Skanderborg, fordi at dårlige rygter fortalte, at en børnefamilie der boede der, angiveligt skulle være drivkraften bag denne, “Assad-venlig” blog. Sagen er stadig mørklagt hos Politiet.
  • Oktober 2016 truede modstanderen af den syriske regering, Haifaa Awad, tilhængere i Danmark med tørre tæsk i et Facebook-opslag. Helt konkret i form af “cirkelspark med høje hæle”, og at blive “banket ind under asfalten”.

Det er selvfølgelig kun et udkast af de sager, som er kendte i offentligheden. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi internt arbejder med langt flere, og alvorligere tilfælde.