Tyrkiet løslader ISIL-mistænkte
|NATO-medlem og EU-kandidat Tyrkiet har løsladt en russisk statsborger, der af russiske myndigheder er mistænkt for, at have forbindelser til Islamisk Stat (ISIL). Det meddelte Ruslands ambasade i Tyrkiet fredag, skriver Sputnik News.
Kamaludin Babayev blev løsladt efter egen begæring af Retten i Ankara, efter at han tilbage i januar blev anholdt sammen med to andre russiske statsborgere i Tyrkiet – sigtet for at yde logistisk støtte til Islamisk Stat.
Bombe-mistænkt også løsladt
Ruslands Udenrigsministerium udtaler, at en anden russisk statsborger, Aydar Suleimenov, der er mistænkt for at have deltaget i bombesprængninger i Antalya, blev løsladt af Tyrkiet den 15. januar 2016. RIA Novosti meddeler, at han er eftersøgt i hele Rusland, og at han er på terrorlisten i den russiske republik Tatarstan. Også en tredje russisk statsborger, mistænkt for terroraktiviteter, Ruslan Khaibullov, skulle være frigivet af det tyrkiske regime.
Lars Hedegaards attentatmand
Den 5. februar 2013 angreb Mohammed Basil El-Cheikh (Basil Hassan) forfatteren Lars Hedegaard på Frederiksberg, hvor han forklædt som postbud forsøgte at likvidere Lars Hedegaard. Efterfølgende flygtede han til Tyrkiet, hvor han blev anholdt den 24. april 2014 og efterfølgende krævet udleveret til Danmark.
Den 10. oktober 2014 meddelte Politiets Efterretningstjeneste (PET) til Lars Hedegaard, at hans attentatmand Mohammed Basil El-Cheikh, der også er kendt som Basil Hassan, er på fri fod igen – løsladt af Tyrkiet til Islamisk Stat i Syrien.