Frankrig har fået som bestilt

Næsten før de sidste gidsler var dræbt havde ISIL allerede fået skylden. Selvfølgelig kunne man efterfølgende finde diverse indlæg på Twitter, hvor gruppen påtager sig det fulde ansvar. De er for længst dømt med mere eller mindre tilfældige Twitter-beskeder som det fældende bevis, og den omstændighed bliver der nok aldrig ændret på. Det var ISIL der stod bag, uanset om det var.

Alle gerningsmænd er dræbt, så en retssag efter endnu et “terrorangreb” bliver igen unødvendig. Heldigvis var gerningsmændene traditionen tro så flinke, igen at medbringe deres pas for at lette det efterfølgende efterforskningsarbejde. Det er en gammel terrorist-tradition der stammer tilbage fra 9/11, hvor flere af flykaprernes pas – ifølge de officielle forklaringer – overlevede at styrte direkte ind mod WTC for derefter at styrte sammen med de to tårne, hvor de blev fundet.

Og sandelig var der også lige en græsk tolder, der pludselig kunne genkende en ud af de mange tusindvis af flygtninge fra Lebos (endda på trods af de manglende fotos af gerningsmændene). Han kunne ringe til Paris og meddele dem, at en af gerningsmændene kom der fra. Så er sagen opklaret allerede før røgen har lagt sig. Herefter er enhver øvrig spekulation syndelig blasfemi og konspirationsteori, der straks skal nedkæmpes med social dæmonisering, sygeliggørelse og grove beskyldninger om mangel på respekt for de pårørende.

Sætter man et komma forkert i sin gengivelse af pravda, bliver man mobbet, jagtet, dæmoniseret og hetzet, indtil man knækker, opgiver, trækker tilbage og undskylder offentligt. Det måtte bl.a. en dansk komiker og andre offentlige personer erkende efterfølgende.

Den officielle forklaring, der enstemmigt gentages i samtlige massemedier, er “pravda“. Det eneste læseren/borgeren skal tage stilling til er, hvordan man ændrer sit Facebook-profilbillede med en midlertidig fransk baggrund, der symboliserer den ubetingede underkastelse til pravda-mafiaen. Det er den eneste forsikring imod kollektiv dæmonisering og beskyldninger om at være terrorsympatisør eller tosse. Som et symbol på, at man er engageret, ukontroversiel og politisk korrekt. Det er i høj grad en stigende forventning, der er opstået i sociale sammenhænge, og specielt på sociale medier. Det er en interessant blanding af narcissisme og social underkastelse; Man vil gerne markere beslutsomhed, engangement og handlestyrke, men stadig på en måde, som er acceptabel.

Virkeligheden er – og nu bliver det kontroversielt; at vi ikke aner om ISIL stod bag. Det er ikke et emne vi vil gå i dybden med, fordi det kan vi ikke. Det interessante er ikke om ISIL stod bag, men hvorfor.

Der gik ikke mange timer fra at ISIL var gerningsmændene og på tilfældige ukendte Twitter-kontoer havde indrømmet det hele, til at der blev fundet et syrisk pas, som en af terroristerne vanen tro havde været så venlig at medbringe. Loven kræver jo, at man kan dokumentere hvem man er, og det er tilsyneladende en af de få love, hvor terrorister altid har høj moral. Effekten var, at man nu kunne forbinde angrebet til Syrien.

Det var meget vigtigt for Frankrigs præsident, at betragte situationen som en krigserklæring, og det er bestemt et interessant ord, som man skal bemærke, at han anvendte.

Kort tid efter udtalte Jeppe Kofod, at NATO’s artikel 5 bør anvendes.

Den amerikanske påvirkningsagent (idag kalder man det senior fellow) Naser Khader fra De Konservative bragede frem og udtalte, at ISIL skal bombes tilbage til stenalderen og at der skal landtropper ind i Syrien. Erfaringer fra Irak og Libyen viser, at invasion og bomber er effektivt at bekæmpe terrorisme med (ironi kan forekomme).

Anders Fogh Rasmussen gik direkte til sagen og udtalte, at Syriens regering og ISIL er en og samme ting. Hos landets næststørste parti, Zionistisk Folkeparti, er løsningen, at civile og kvinder skal bombes.

Løsningen er mindre terror, ikke mere

Uanset om man kan lide den syriske regering eller ej, så står den på nuværende tidspunkt som det eneste reelle alternativ til terrorisme og kaos. Mange taler om en moderat opposition og demokratiske alternativer, men i virkelighedens verden eksisterer disse løsninger ikke noget sted.

Frankrig har fra dag 1. i den såkaldte borgerkrig i Syrien aktivt støttet terroristiske grupper, der bekæmper den syriske regering og ødelægger det syriske samfund. Frankrig er det land i Europa med suverænt flest såkaldte ‘Syrien-krigere’, over 700, og intet er blevet gjort for at stoppe deres aktiviteter.

Frankrig har helt åbenlyst forsynet terrorister i Syrien med både våben og penge.

The Guardian – ‘France funding Syrian rebels in new push to oust Assad‘, 7. december 2012.
Reuters – ‘France suggests it is ready to give weapons to Syria rebels‘, 19. september 2013.
RT – ‘Hollande admits arming Syrian rebels in breach of embargo – book‘, 6. maj 2014.
France24 – ‘France delivered arms to Syrian rebels, Hollande confirms‘, 21. august 2014.
PressTV – ‘700 militants from France in Syria‘, 14. januar 2014.
AFP – ‘French mother sues government for letting son join Syria jihad‘, 9. juni 2015.

Vesten var advaret
Syriens regering har gang på gang advaret Vesten om, at det vil ramme dem selv, at de støtter terrorgrupper i Syrien. Alligevel har man fortsat med at spille hasard med folks liv – både i Syrien og Vesten.