Oprørsleder takker Israel
|
SNC-lederen Kamal al-Labwani der bor i “eksil” på et femstjernet luksushotel i Tyrkiet, har været på et hospital i Israel, hvor hans krigere bliver behandlet, for at takke Israel.
Kamal al-Labwani er leder af den militante oprørsgruppe Al-Labwani, der hører under det såkaldte Syrian National Coalition (SNC), som nyder såvel politisk som militær støtte fra USA, EU, Tyrkiet, Saudi-Arabien, Qatar, Jordan og Tyrkiet.
Han har besøgt et hospital i den israelske by Dafed, hvor militante krigere fra hans gruppe bliver behandlet efter at være blevet såret i kamphandlinger i Syrien. I den forbindelse har han takket Israel for deres “humanitære støtte”. Det skrev PressTV i dag.
I følge PressTV skal Kamal al-Labwani mødes med repræsentanter for Israels regering senere på turen. Den 18. februar besøgte Israels premierminister et felthospital i de ulovligt besatte Golan-højder. Dengang blev han hilst af en anden oprørsleder, Muhammad Badie.
Sidste år gennemførte Israels luftvåben flere angreb mod syriske stillinger i grænselandet til Israel, hvilket medførte, at hæren blev slået tilbage i disse områder, imens militante trængte frem.