Saudi-Arabiens konge er ved at dø
|Kong Abdullah bin Abdulaziz Al Saud har fået konstateret lungekræft og har højst 6 måneder tilbage at leve i, melder det USA-baserede Institute for Persian Gulf Affairs (IPGA).
Da USAs præsident Barack Obama besøgte kongen i sidste måned i Saudi-Arabien, blev kongen ifølge rapporten set med vejrtrækningsudstyr.
Kongen fjernede for nyligt den berygtede efterretningsboss Bandar bin Sultan, der blev sendt “på orlov” til USA, og erstattede ham med Youssef al-Idrisi. Den saudiske efterretningstjeneste har en afgørende indflydelse på terrorgrupper der opererer i Syrien.
Den 90-årige Kong Abdullah har angiveligt udnævnt sin halvbror, 68-årige Prins Muqrin til sin efterfølger i kongerækken.