Syrisk kristen by angrebet af terrorister
|Terrorister angreb i går den kristne landsby Maaloula i det vestlige Syrien.
Det første angreb skete onsdag morgen ved daggry, da en terrorist fra Jabhat al-Nusra detonerede en selvmordsbombe mod en militær forsvarspost ved indgangen til Maaloula.
Terroristerne dræbte 8 regeringssoldater, og har indtaget et hotel på en bjergtop med udsigt over byen. Maaloula har omkring 3000 indbyggere, primært kristne.
Fra bjergtoppen affyrede terroristerne granater ind over byen. En lokal nonne har i følge RT udtalt, at omkring 80 mennesker har søgt tilflugt i et lokalt kloster som følge af granatregnen.
En syrisk embedsmand har bekræftet angrebet over for nyhedsbureauet AP.
Maaloula er en bjerglandsby i det vestlige region Rif Dimashq. Byen har omkring 3000 indbyggere, primært primært græsk ortodokse kristne, der støtter den syriske regering.
Jabhat al-Nusra er en islamistisk terrormilits inden for den såkaldte “oprørsbevægelse”, der bekæmper den syriske regering. Berygtet for at forfølge minoriteter, bl.a. med offentlige halshugninger.
Tidligere reportage fra Maaloula: