Israel og Qatar vil myrde Assad


Den libanesiske avis Ad-Diyar påstår at Israel og Qatar har afholdt møder, hvor de har snakket om at snigmyrde Syriens Præsident Bashar al-Assad.

På mødet skulle Qatars premierminister Sheikh Hamad Bin Jassim Bin Jaber Al-Thani og chefen for Qatars efterretningstjeneste Ahmed Nasser bin Jassim al-Thani angiveligt have mødtes med chefen for Israels efterretningstjeneste Mossad, Tamir Pardo og Israels premierminister Benjamin Netanyahu.

Angiveligt skulle Mossads chef være kommet med flere konkrete forslag til, hvordan man kan snigmyrde Syriens præsident. Det skriver PressTV lørdag.

Qatars premimerminister skulle angiveligt have sagt, at Qatar er klar til at levere gratis naturgas og billigere olie til Israel i op til 2 år efter at Mossad har udført mordet.

Syriens regering beskylder Saudi-Arabien, Qatar, Tyrkiet samt en række vestlige lande for at puste til den vold og terror, som har hærget Syrien siden marts 2011.

Saudi-Arabien og Qatar har officielt udmeldt, at de støtter de illegale bevæbnede grupper i Syrien med penge og våben.