Amerikanske våben i Syrien
|FSA og andre terrorgrupper i Syrien modtager amerikanske våben fra udlandet, fastslår Rusland´s udenrigsminister Sergey Lavrov.
“Vi har dokumenteret at der er mindst 50 stingers (FIM-92 Stinger; håndholdt antiluftskyts, red.) i Syrien nu.”, udtalte Sergey Lavrov i dag ved en pressekonference i Amman, Jordan.
Sergey Lavrov nævnte desuden at ledelsen i “Den Frie Syriske Hær” (FSA) flere gange har udtalt, at den anså civil luftfart som helt legitime mål i dens kamp, beretter RT.
Washington har tidligere afvist påstandene om at de skulle levere våben til Syrien. USA’s forsvarsminister Leon Panetta udtalte i oktober, at USA ikke havde noget som helst med leverancer af den slags våben til Syrien at gøre.
Eric Denece, der er direktør for Det Franske Center for Efterretningsstudier, mener at våbenleverancerne fra USA kommer igennem andre kanaler, bl.a. Tyrkiet, Qatar og Saudi-Arabien, har han udtalt til RT.
Qatar, Saudi-Arabien og Tyrkiet er tidligere blevet beskyldt for at sende våben til islamistiske terrorgrupper i Syrien. RT beretter endvidere, at Saudi-Arabien, Qatar og Tyrkiet tidligere har opfordret til at støtte terrorgrupper som FSA i Syrien med antiluftskyts.