Masseovergivelserne fortsætter

Militante afventer afgørelse i myndighedernes varetægt (foto: SANA).
Militante afventer afgørelse i myndighedernes varetægt (foto: SANA).


Eftersøgte og militante overgiver sig i massevis over alt i Syrien.

78 eftersøgte personer har onsdag overgivet sig til myndighederne i Damaskus, Daraa, Latakia og Deir Ezzor, skrev SANA i går.

I mandags overgav 149 sig i Damaskus, Daraa, Idleb, Hama, Deir Ezzor, al-Quneitra, Hasaka og ar-Raqqah. Derudover blev 105 eftersøgte mandag stillet for Retten i Hasaka og 97 i Homs.

Alle anholdte vil blive tilbageholdt indtil deres sag er afklaret, men de fleste vil formentlig blive løsladt igen under henvisning til dekret fra Syriens præsident, der tilbyder alle militante amnesti, hvis de nedlægger deres våben og overgiver sig til myndighederne.

Efterfølgende vil der blive lagt en plan for, hvordan de evt. kan vende tilbage til deres hjemland, hvis det er en mulighed. Det er en betingelse, at de aldrig griber til våben i Syrien igen.

Tusindvis af militante har de seneste måneder overgivet sig efter præsidentens dekret.